De senere år har en lille flok bjerglærker holdt vinterferie på Køge Sydstrand. I denne vinter (2017/18) er der en halv snes stykker. Bjerglærken yngler ikke i Danmark, men højt mod nord eller langt mod sydøst, så det er ekstra interessant for fuglekiggere og -fotografer, når de er her i landet. De er små og kan være svære at komme tæt på, når de søger føde på den flade sandstrand.
Desværre har de ikke været på stedet siden januar 2019, formentlig pga den store byggeaktivitet i havneområdet og "forbedringen" af badestranden med udlægning af sand og almindelig oprensning. (Dette skrevet januar 2022).