Agerhøns i haven

Den 8.3.20 havde vi et meget sjældent, men herligt besøg i haven af et Agerhøne-par 🙂

De fouragerede i den mest rodede del af haven, hvor der netop var beskåret nogle buske, men ikke ryddet helt op. De var dog meget vagtsomme og kiggede hele tiden op. På et tidspunkt forsvandt de ind under et tættere buskads, men dukkede kortvarigt op og søgte så igen ind under buskadset uden at vise sig mere. Billederne kører som et kontinuerligt slideshow, når siden åbnes, men man kan også selv styre dem ved at klikke på et af dem og derefter på pilene ved siden af det.


Den 11.2.24 havde vi igen besøg af agerhøns i haven :-) Denne gang af en flok på 10 fugle, der fra gaden kom gående igennem hækken ind i haven. De blev der ikke så længe, men jeg nåede at få taget en lille serie billeder. De er tilføjet i et separat galleri, som skal ses uafhængigt af det gamle uden slideshow.

Alle billeder er taget gennem termorude.